Regnskab
Årsrapport for selskab (ApS og A/S)
Dig, der ejer et anpartsselskab eller et aktieselskab og skal aflevere årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Har du et anpartsselskab eller et aktieselskab, skal der hvert år laves en årsrapport, den skal godkendes på en generalforsamling, og den skal indberettes til Erhvervsstyrelsen. Samtidig skal selskabets skattepligtige indkomst opgøres og sendes til Skattestyrelsen. Det er to forskellige ting, og de bygger på det samme regnskab.
Det er dét, vi laver. Du sender din bogføring, vi laver årsrapporten og skatteopgørelsen, du får det hele til gennemsyn, og først når du har sagt god for det, bliver noget indberettet.
Hvem det er til
Dig, der ejer et ApS eller et A/S — typisk et selskab med én ejer eller nogle få, hvor du selv eller din bogholder har styr på den løbende bogføring, men hvor årsafslutningen er noget andet.
De fleste af vores kunder er selskaber, der ikke er revisionspligtige. Er dit selskab det, skal du bruge en revisor, der kan afgive en erklæring — det gør vi ikke, og det skriver vi hellere nu end efter en bestilling.
Hvad en årsrapport indeholder
En årsrapport for et mindre selskab består af en ledelsespåtegning, en resultatopgørelse, en balance og en række noter. Ledelsespåtegningen er den, du skriver under på: den siger, at regnskabet giver et retvisende billede, og at selskabet kan betale sine regninger et år frem.
Resultatopgørelsen viser årets indtægter og omkostninger. Balancen viser, hvad selskabet ejer og skylder på den sidste dag i regnskabsåret. Noterne forklarer det, tallene ikke viser af sig selv — hvor mange ansatte der har været, hvad der er pantsat, og hvilke regnskabsprincipper der er brugt.
Der er faste krav til, hvordan det opstilles. Det er ikke et spørgsmål om smag: posterne skal hedde bestemte ting og stå i en bestemt rækkefølge, fordi regnskabet skal kunne sammenlignes med andre selskabers.
Skatten er en anden opgørelse end regnskabet
Det overskud, der står i årsrapporten, er sjældent det samme som det, selskabet betaler skat af. Nogle omkostninger er ikke fradragsberettigede — repræsentation kun delvist, bøder slet ikke. Afskrivninger følger andre regler skattemæssigt end regnskabsmæssigt. Og har selskabet underskud fra tidligere år, kan de modregnes.
Derfor laver vi to opgørelser: årsrapportens resultat, og den skattepligtige indkomst. Forskellen mellem dem står i regnskabet, så du kan se hvad der er sket.
Sådan foregår det
Du bestiller, og vi beder om din bogføring — enten som en fil eller ved at koble os på dit bogføringssystem. Vi gennemgår den, spørger til det, vi ikke kan se ud af tallene, og laver regnskabet.
Du får det til gennemsyn med en liste over det, vi har lagt til grund. Er der noget, du ikke genkender, retter vi det. Når du har godkendt, indberetter vi til Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen, og du får en kopi af alt, hvad der er sendt.
Du skal skrive under på ledelsespåtegningen. Det kan du gøre digitalt, og det er det eneste, du ikke kan lade os gøre for dig — det er dit ansvar som ledelse.
Det laver vi
- Årsrapport i den rigtige regnskabsklasse
- Indberetning til Erhvervsstyrelsen
- Oplysningsskema (selvangivelse) til Skattestyrelsen
- Skattemæssige opgørelser og afskrivninger
- Ledelsespåtegning klar til underskrift
Det laver vi ikke
- Revision eller anden erklæring med sikkerhed
- Løbende bogføring
- Momsafregning i løbet af året
- Personlig selvangivelse for ejeren
Vi bekræfter reglerne for denne regnskabstype hos vores revisor, før vi skriver dem her.
Andre regnskabstyper
Spørgsmål og svar
Det, folk spørger om
Selskab — kort og konkret.
Hvad skal I have fra mig for at lave årsrapporten?
Bogføringen for hele året og adgang til at se den — enten som en saldobalance eller som en bruger i dit regnskabsprogram. Dertil kontoudtog for året, så vi kan se, at banken stemmer, og de aftaler, der ikke fremgår af bogføringen: lån, leasing, lejekontrakt og eventuelle mellemregninger med dig selv. Er der noget, vi mangler, spørger vi om det konkret — du får en liste, ikke en opfordring til at sende alt.
Skal I bogføre for mig?
Nej. Vi laver årsrapporten ud af den bogføring, der findes. Er bogføringen ikke færdig, kan vi ikke gå i gang, og så siger vi det med det samme i stedet for at lade sagen ligge. Er bogføringen færdig, men rodet, kan du tilkøbe fejlsøgning — så gennemgår vi den og fortæller, hvad der skal rettes, før vi regner.
Får jeg en revisorerklæring?
Nej. Vi udarbejder regnskabet, men afgiver ingen erklæring — hverken revision, udvidet gennemgang, review eller assistance med erklæring. De fleste mindre selskaber er fravalgt revision og har ikke brug for en. Kræver din bank, en investor eller en offentlig myndighed en erklæring, skal du bruge en godkendt revisor, og det siger vi til dig frem for at levere noget, der ikke kan bruges.
Hvor lang tid tager det?
Fra vi har alt materialet, arbejder vi typisk i dage, ikke uger. Den lange del af ventetiden er næsten altid det, der mangler i bogføringen — et bilag, en afstemning, en aftale vi ikke har set. Derfor beder vi om det hele på én gang i starten frem for at komme drypvis tilbage.
Hvad hvis I finder fejl i min bogføring?
Så får du dem at vide, og du får at vide, hvad de betyder for resultatet. Vi retter ikke i din bogføring uden at spørge, og vi lader ikke som om, en fejl ikke er der. Er fejlen så stor, at regnskabet ikke kan laves færdigt, siger vi stop og forklarer hvorfor — det er billigere for dig end et regnskab, der skal laves om.
Kan jeg skifte til jer midt i et regnskabsår?
Ja. Vi skal bruge sidste års godkendte årsrapport og saldobalancen ved årets begyndelse, så vi kan se, at det, du startede året med, er det samme som det, sidste år sluttede med. Passer de to ikke, finder vi ud af hvorfor, før vi regner videre. Det er den hyppigste årsag til, at et regnskabsskifte trækker ud.
Hvem indsender regnskabet?
Det gør vi, når du har godkendt det. Du får det færdige regnskab til gennemlæsning først, og der sker ingenting, før du siger god for det. Efter indsendelsen får du kvitteringen og en pdf af det, der faktisk blev sendt — ikke et udkast, men den endelige udgave.