Start dit regnskab

Regnskab

Perioderegnskab uden skat

Dig, der skal vise nogen, hvordan virksomheden står lige nu — banken, en investor eller ledelsen selv.

Et perioderegnskab er balance og resultat for en del af året. Det skal ikke indberettes nogen steder, og der er ingen frist på det. Det laves, fordi nogen har brug for at se, hvordan virksomheden står lige nu.

Hvem har brug for det

Banken. Skal du omlægge et lån, forlænge en kredit eller låne til noget nyt, vil banken se friske tal. Det sidste årsregnskab kan være ti måneder gammelt, og i en virksomhed i bevægelse siger det ikke meget om i dag.

Banken vil også se dem, hvis der er covenants på et lån — aftalte nøgletal, der skal overholdes. De opgøres typisk halvårligt, og de skal kunne dokumenteres.

En investor. Skal nogen købe sig ind, eller skal du hente kapital, er det første, der bliver bedt om, et opdateret regnskab. At sige "vi laver det først til februar" er sjældent et godt svar.

Dig selv. Mange ejere opdager først i marts, hvordan året gik — og der er det for sent at gøre noget ved det. Et perioderegnskab i oktober giver tid til at handle.

Hvad det indeholder

En resultatopgørelse for perioden og en balance på periodens sidste dag. Vi afstemmer banken og de væsentlige konti, så tallene kan holde til at blive vist frem.

Vi skriver også de forudsætninger ned, der ikke fremgår af tallene: hvad der er periodiseret, hvad der ikke er nået at blive bogført, og hvilke poster der er skøn.

Det er dét, der gør forskellen på et perioderegnskab og et udtræk fra bogføringssystemet. Udtrækket kan enhver lave; det, banken beder om, er en opgørelse, nogen har taget ansvar for.

Hvorfor en saldobalance sjældent er nok

Det mest almindelige spørgsmål er, hvorfor man ikke bare trækker en saldobalance ud af regnskabsprogrammet og sender den. Man kan, og nogle gange er det rigeligt. Men der er tre ting, den ikke kan, og de er netop dem, modtageren regner med er på plads.

Den er ikke periodiseret. Har du betalt et års forsikring i januar, står hele beløbet som en udgift i januar, og halvårsregnskabet ser dårligere ud, end det er. Den anden vej rammer det lige så skævt: en indtægt, du har faktureret forud, står som tjent, selv om arbejdet ikke er lavet.

Der er ingen afskrivninger for perioden, fordi de typisk først bogføres ved årsafslutningen. Og den er ikke stillet op som et regnskab, så tallene står ikke, hvor en bankrådgiver leder efter dem, og de kan ikke uden videre holdes op mod sidste års rapport.

Et perioderegnskab er de tre ting lavet. Derfor kan det sammenlignes, og derfor bliver det læst som et regnskab og ikke som et udtræk.

Hvilken periode skal du vælge

Vælg en periode, der slutter ved en månedsafslutning. Det lyder som en detalje, men det er det ikke: momsen, lønnen og bankens kontoudtog følger måneden, og en periode, der stopper midt i en, kan ikke afstemmes mod noget som helst uden at nogen skal skønne.

Banken beder som regel om et halvår eller et kvartal, og de vil have det målt fra regnskabsårets start — ikke fra en tilfældig dato. Er du i tvivl, så spørg dem, før vi går i gang. Det er hurtigere end at lave det om.

Hvad det ikke er

Det er ikke revideret, og der følger ingen erklæring med. Kræver banken en erklæring, skal I have en revisor til det.

Det er ikke en skatteberegning. Vil du vide, hvad skatten bliver, er det den anden variant — perioderegnskab med beregnet skat.

Og det er ikke et budget. Vi opgør, hvad der er sket, ikke hvad der kommer til at ske.

Det laver vi

  • Resultatopgørelse for perioden
  • Balance på periodens sidste dag
  • Afstemning af bank og væsentlige konti
  • Noter om det, tallene ikke viser af sig selv

Det laver vi ikke

  • Skatteberegning — det er den anden variant
  • Indberetning nogen steder
  • Revision eller review
  • Budget eller fremskrivning

Vi bekræfter reglerne for denne regnskabstype hos vores revisor, før vi skriver dem her.

Pris

1.495 kr.

Ekskl. moms. Fast pris — ingen timeafregning.

Bestil perioderegnskab

Andre regnskabstyper

Alle regnskabstyper

Spørgsmål og svar

Det, folk spørger om

Perioderegnskab — kort og konkret.

Hvad bruger man et perioderegnskab til?

Til at vise nogen udefra, hvordan det går, inden året er slut. Typisk banken før et lån, en investor før en kapitaludvidelse eller en køber. Det er et regnskab for en del af året — for eksempel de første seks eller ni måneder — opstillet som et rigtigt regnskab, ikke som et udtræk fra bogføringen.

Hvorfor uden skat?

Fordi skatten først kan opgøres endeligt for et helt indkomstår. I et perioderegnskab uden skat ser du resultatet før skat, hvilket er det, banken og de fleste investorer spørger efter. Har du brug for et skøn over skatten, findes den anden udgave af regnskabet.

Kan jeg ikke bare sende en saldobalance?

Du kan, men den viser bogføringen som den ligger — uden periodiseringer, uden afskrivninger for perioden og uden at være stillet op som et regnskab. Det er netop de tre ting, der gør, at tallene kan sammenlignes med sidste år. En saldobalance er et arbejdspapir, ikke et regnskab.

Skal et perioderegnskab indsendes nogen steder?

Nej. Det er lavet til modtageren — banken, investoren, bestyrelsen — og erstatter ikke årsrapporten. Du skal stadig lave det ordinære årsregnskab, når året er slut.

Hvor lang en periode kan I lave det for?

Fra regnskabsårets begyndelse og frem til den dato, du vælger. Det skal være en periode fra årets start, ikke to vilkårlige måneder i midten, for ellers kan tallene ikke sammenlignes med noget. Sig hvilken dato, det skal skæres ved, når du skriver dig på.

Kan I lave det for et selskab og et holdingselskab samtidig?

Ja, og det er ofte det, banken beder om, når der er en struktur. Vi skal have bogføringen for perioden i begge selskaber, og mellemregningen mellem dem skal være afstemt — ellers viser de to regnskaber hver sit billede af den samme gæld. Sig, at der er to selskaber, når du skriver dig på, så vi kan sige, hvad det kommer til at koste.

Følger der en erklæring med?

Nej. Vi afgiver ingen erklæringer. Kræver din bank en erklæring på perioderegnskabet, skal du bruge en godkendt revisor. Mange banker beder blot om regnskabet, så spørg dem, hvad de faktisk har brug for, før du betaler for mere, end der kræves.